The Big 5: Oplev de vilde dyr

  • -

The Big 5: Oplev de vilde dyr

Category : Ikke kategoriseret

Engang var The Big 5 et udtryk for jagt. Det var de afrikanske dyr, som det var sværest at finde og nedlægge, og som der derfor var mest prestige i, at man havde gjort. Det drejer som om løven, leoparden, bøflen, elefanten og næsehorn. Selvom der er en sammenhæng i, at alle dyrene er store, kan du også se, at det ikke er de største dyr. Giraffen er for eksempel ikke på. Selvom den er stor, er den nemlig relativt nem at nedlægge som jæger, og det gav derfor ikke lige så meget prestige.

I dag er The Big 5 i lige så høj grad brugt om safari, som det bliver brugt om jagt. Der går safarigæsterne ”på jagt” efter The Big 5. Hvis du har en drøm om at opleve dem, har du gode muligheder for at gøre det flere forskellige steder i det sydlige og østlige Afrika. Hvilket land du vælger, kommer helt an på, hvilken safarioplevelse, som du gerne vil have.

Savanne med flot solopgang

Sydafrika

Sydafrika er et godt sted at opleve The Big Five, hvis du gerne vil kombinere din safari med en anden form for ferie. Det kan være, hvor du spiller golf, hvor du bliver klogere på landets kultur og historie, eller hvor du tager på road trip. Der er nemlig rigtig mange forskellige muligheder i det store land.

Botswana

Hvis du vil have en luksusoplevelse, når du er på safari med få andre turister og rigtig gode hoteller, er det Botswana, som du skal tage til. Landet har et rigt og fascinerende dyreliv som mange af sine nabolande, men går bevidst efter at begrænse turismen, så de turister, der kommer, kan få en helt unik oplevelse. Det gør, at Botswana er dyrere end nogle af de andre safaridestinationer, men at det bestemt er pengene værd.

Kenya

Kenya er en klassiker i forhold til safari. I det østafrikanske land kan du nemt opleve The Big Five i nogle af de mange nationalparker, der er rundt om i landet. Du kan nemt få 14 dage til at gå med at tage på safari i Kenya. Mange danskere, der kommer til landet, vælger dog også at se Karen Blixens hus dernede. Det er en spændende oplevelse, der giver et godt indblik i den berømte forfatters tid i Afrika.

Tanzania

Tanzania er også en klassiker i forhold til safari. Landet er særligt kendt for muligheden for at kombinere safari og badeferie på den eksotiske ø, Zanzibar.